Årets Iværksættervirksomhed 2022
Kender du en iværksættervirksomhed, der har gjort det ekstra godt?
UdviklingVejen har brug for din hjælp til at komme med forslag til iværksættere, der har udmærket sig positivt, og på den måde har potentiale til at være blive nomineret som Årets Iværksættervirksomhed 2022 i Vejen Kommune.
UdviklingVejens pris som Årets Iværksættervirksomhed er skabt for at anerkende iværksættere i Vejen Kommune.
Vejen Kommune og UdviklingVejens vækststrategi frem imod 2025 sætter fokus på flere iværksættere i Vejen Kommune.
KRITERIER FOR NOMINERING
Årets Iværksættervirksomhed 2022 findes efter følgende prioriterede indstillingskriterier:
1. Virksomheden er forankret i Vejen Kommune.
2. Virksomheden er under 5 år gammel.
3. Virksomheden har udmærket sig ved én eller flere af nedenstående parametre:
a. Stærke resultater i forhold til branche.
b. Fornyet produkter og ydelser i sin branche.
c. Fornyet tilgangen til markedet.
d. Samarbejder med videns-institutioner, andre virksomheder, investorer eller tilsvarende.
e. Bidrager med videndeling om livet som iværksætter i og uden for virksomheden. 18 virksomheder blev indstillet til prisen.
Nomineringsgruppen bestående af sidste års 3 nominerede virksomheder har peget på 3 virksomheder, som indgår i afstemningen ved Årsmøde med generalforsamling på Hotel Søgården i Brørup 23. marts 2022.