Erhvervsrettet Ungeindsats
For unge mennesker kan et fritidsjob, juniormesterlære, en elev- eller læreplads, et sabbatår eller et erhvervsforløb være det første afgørende skridt mod en uddannelsesretning eller en afklaring af fremtidige karriereønsker.
Gennem skole-virksomhedssamarbejder og praksisnære projekter får de unge indsigt i arbejdslivet og møder konkrete eksempler på, hvordan en branche fungerer i virkeligheden. Så vi sammen skaber et stærkt og tidligere rekrutteringsgrundlag for fremtiden.
Chefkonsulent Anette Heard udtaler:
"Vi ønsker at synliggøre en tidligere rekrutteringsindsats ved at give unge mod på arbejdsmarkedet i lokale virksomheder og give virksomheder adgang til nye talenter - alt samlet i en erhvervsrettet ungeindsats med konkrete muligheder for begge parter. Målet er at skabe en tryg og stærk kobling mellem unge, skoler og erhvervslivet - til gavn for både de unge og virksomhederne i Vejen Kommune".
"Vi glæder os til et fantastisk samarbejde, hvor vi sammen åbner dørene op til erhvervslivet for de unge. Ønsker I et oplæg, et besøg eller blot mere information om vores erhvervsrettede ungeindsats, er i meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 6644 2538 eller på ah@udviklingvejen.dk", slutter Anette Heard.
VIRKSOMHEDENS ROLLE
Ved at åbne dørene for unge kan virksomhederne ikke alene inspirere til valg af karrierevej inden for branchen, men også aktivt bidrage til at udvikle de kompetencer, der former fremtidens medarbejdere.
Det giver virksomhederne en unik mulighed for, at præge og tiltrække kommende talenter – samtidig med at de viser deres samfundsmæssige ansvar, hvilket understøtter “S” i ESG og styrker branchens fremtidige rekrutteringsgrundlag.