Effektiv vej til rekruttering

UdviklingVejen og Touch Move samarbejder om at få jobsøgende i arbejde. Effektiv vej til rekruttering.

Karl-Henrik Arendt, er virksomhedskonsulent og ejer af Touch Move. Touch Move bor i UdviklingsParken i Rødding. De ledige borgere hos Vejen Jobcenter kan vælge om de vil have hjælp af Touch Move til at finde et arbejde. Det valgte 64 ledige den første halvanden uge, hvor Touch Move har slået dørene op. Karl-Henrik Arendt forventer at modtage ca. 80-100 kursister pr. måned.

Vi kører tre forløb for vores kursister som alle er dagpengemodtagere (nyledige/nyuddannede). Ca. 85 % danskere og 15 % fra Østeuropa. I alle aldre, med alle uddannelsesmæssige baggrunde, fra arbejdsmænd m/k til akademikere, og inden for alle brancher – kort sagt alle”, fortæller Karl-Henrik Arendt og fortsætter:

Touch Move er en ny virksomhed, men vi har alle været flere år i branchen. Derfor har vi allerede et rigtig godt samarbejde med mange virksomheder. Virksomhederne har fundet ud af, at det er hurtigt og omkostningsfrit at rekruttere fra os. Vores kursister kan endda starte i en 4-ugers praktik først, hvis det giver mening for alle. Vi kender vores kursister, vi har erfaring med at ansætte – og derfor laver vi gode match. Alle virksomheder er meget velkomne til at kontakte os”.

Touch Move får nye ledige ind 2 gange om ugen. Alle brancher og erhverv. Du kan kontakte Karl-Henrik fra Touch Move her kha@tmov.dk 26366333