Årets Unge Leder 2022
Vækststrategien frem imod 2025 sætter fokus på, hvordan vi kan styrke vores konkurrenceevne igennem god ledelse. Kender du en Ung Leder, der har gjort det ekstra godt?
UdviklingVejen har brug for din hjælp til at komme med forslag til Unge Ledere, der har udmærket sig positivt, og på den måde har potentiale til at være blive nomineret som Årets Unge Leder 2022 i Vejen Kommune.
For at inspirere hinanden til - og anerkende god ledelse - opfordrer vi hvert år virksomheder til at komme med forslag til, hvem der kunne være Årets Unge Leder 2022 i Vejen Kommune.
KRITERIER FOR NOMINERING
Årets Unge Leder findes efter følgende prioriterede indstillingskriterier:
1. Arbejder i en virksomhed i Vejen Kommune.
2. Højest 40 år.
3. Har udmærket sig som en dygtig leder, der opfylder et eller flere af nedenstående kvaliteter:
a. Har fungeret som leder i mindst 3 år.
b. Har skabt bemærkelsesværdige resultater for sin virksomhed.
c. Skaber resultater gennem andre.
d. Bidrager til at fremme god ledelse med videndeling i og uden for virksomheden.