LinkedIn
Sitemap
Print
Udviklingvejen
besøg vores facebook gruppe

Månedens virksomhed: Stafet For Livet Vejen

Hvad er Stafet For Livet?

Stafet for Livet er en stafet, der varer 24 timer for at symbolisere, at kræftpatienter kæmper med sygdommen hele døgnet. En række hold går eller løber i et døgn. Formålet er at samle penge ind til kampen mod kræft.
 
I år foregår Stafet For Livet i Vejen den 26.-27. august på Vejen Atletikstadion.

                  
               
Foto: LLN Press fra Stafet For Livet 2016

Et døgn med holdånd og sammenhold

Flere virksomheder bruger Stafet For Livet-døgnet som et firmaarrangement, hvor man kommer tættere på hinanden og samtidig støtter et godt formål, nemlig kampen mod kræft, som de fleste mennesker på en eller anden måde har haft ide på livet. 

Virksomheder har mulighed for at støtte ved at sponsorere penge til deltagende hold, eller ved selv at stille med et hold.
 
En lokal virksomhed, der deltager med eget hold, er Alflow Scandinavia A/S i Vejen. 
 
"Vi har deltaget i mange år, og det er efterhånden blevet en firmatradition. Døgnet afholdes som et virksomhedsarrangement med ægtefæller og børn, hvor vi har fælles spisning om aftenen og sammen går eller løber i stafetten i et døgn. Det er en rigtig hyggelig weekend, hvor vi kommer tættere på hinanden som kolleger og samtidig støtter det vigtige formål," siger Jens Martin Andersen, direktør hos Alflow Scandinavia A/S. 

 

 
                                                         Fotos: Alflow Scandinavia A/S har deltaget i Stafet For Livet de sidste mange år
 
Du kan støtte Stafet For Livet på flere måder:
  • Lav dit eget firmahold og bliv synliggjort mens du støtter et godt formål og samtidig kommer tættere på dine medarbejdere. Man betaler kr. 100,- pr. deltager på holdet.
  • Bliv sponsor ved at bidrage økonomisk, med services eller med naturalier til stafetten
  • Støt et hold eller en holddeltagers indsamling 
  • Støt ved at købe lysposer, som tændes til aftenens lysceremoni

 

Hvad sker der til Stafet For Livet?

Stafetten indledes den 26. august med at alle Fightere (tidligere og nuværende kræftramte) samt alle holddeltagere bydes velkommen til åbningsceremonien. Fighterne går den første runde på banen i deres gule T-shirts, efterfuldt af alle pårørende og holddeltagerne. Når runden er gået, slipper fighterne hver deres gule ballon som stiger til vejrs som et symbol på, at stafetten er i gang.


Foto: LLN Press fra Stafet For Livet Vejen 2016
 
Holdstafetten sættes herefter igang. Alle hold har minimum én deltager på banen hele døgnet.

Når mørket falder på, samles alle til lysceremonien - hvor vi mindes dem der tabte kampen til kræft, og giver støtte til dem, der kæmper. Under lysceremonien er holdstafetten suspenderet.

Om søndagen samles alle til sidste runde, og afslutningsceremoni, hvor vi fejrer fællesskab og sammenhold.
 
Ønsker du at støtte Stafet For Livet i Vejen eller at lave et firmahold, så se mere her, eller kontakt Dina Stubbe, formand for styregruppen på dinastubbe@live.dk eller telefon 61 36 07 10

   
Dina Stubbe, formand                                          

 
Vær med til at fejre livet

Stafet for livet er ikke blot en indsamling, men også i høj grad en oplysningskampagne. Vi ønsker at øge kendskabet til kampen imod kræft, både som patient og som pårørende! Mange ting kan blive sagt og skrevet, men den eneste måde virkeligt at forstå hvad Stafet for livet handler om, er at se og føle det! 

Gå ind på linket herunder og mærk følelserne, nærværet og næstekærligheden på egen krop.


Kræftens Bekæmpelse modtager kun 6% af indtægterne fra staten. Resten er baseret på bidrag fra befolkning og erhvervsliv. Din støtte er derfor en stor hjælp til kampen mod kræft.
 
 
UdviklingVejen | Sdr. Tingvej 10 | 6630 Rødding | Tlf.: 73 84 85 00 | E-mail: info@udviklingvejen.dk