LinkedIn
Sitemap
Print
Udviklingvejen
besøg vores facebook gruppe

LLN Press - Alle virksomheder har en god historie

- Alle virksomheder har en god historie, som fortjener at blive bredt ud.
Den klare melding kommer fra Leif Christensen, der har drevet LLN Press i snart 20 år og har bred erfaring omkring markedsføring.

- Synlighed er vigtig for et firma, uanset om det er den enkeltmandsejede eller den store virksomhed. Vi skal ikke forvente, at kunderne uden videre kommer og banker på. Der må arbejdes for sagen, fortsætter Leif Christensen.

Mulighederne for at vise sig frem er mange, og i de fleste tilfælde er der brug for en kombination af de forskellige muligheder. I flæng kan nævnes hjemmesider, Facebook, nyhedsbreve og pressemeddelelser, der kan sendes til både lokale medier og fagblade.

- Nogle virksomhedsejere føler måske, at en historie ikke interesserer andre, men drop nu den beskedenhed, fastslår Leif Christensen, der blev uddannet journalist i Aarhus.
 
Opdatering vigtig

En af mærkesagerne for Leif Christensen og LLN Press er de mange hjemmesider, vi kan se på internettet. Det er her, de fleste søger deres oplysninger i dag.

- Der findes rigtig mange flotte hjemmesider, men der er desværre mange firmaer, der ikke får dem opdateret. Jeg tror, mange har det på den måde, at de ikke kigger ind på en hjemmeside ret mange gange, hvis den ikke er opdateret, og det er reelt dumt. Det kan også give et negativt indtryk af et firma, hvis hjemmesiden ikke er up to date, noterer Leif Christensen.

- I en travl hverdag kan det være vanskeligt at nå det hele, og så kommer hjemmesiden, de sociale medier eller udsendelse af pressemeddelelser ikke øverst i stakken af arbejdsopgaver.

Hvorfor så ikke »udlicitere« den del, så folk i virksomheden tager sig af det, de er gode til, mens vi andre kan hjælpe med at profilere firmaet gennem disse muligheder, spørger Leif Christensen.

Fra luften er det muligt at få et overblik over naturen – her oversvømmelse i Ribe.

 

 

 

Gennem de snart 20 år er der bl.a. lavet en del landbrug. Her er det bevist, at køer kan danse.

 

En diset søndagsmorgen var dronen i luften og tog foto af en lokal virksomhed.

 

 

 

Også på sportsfronten arbejdes der flittigt. Her en våd omgang fodbold i Rødding.

 

 



Gennem årene har Leif Christensen og LLN Press hjulpet en række virksomheder med bl.a. pressemeddelelser og fotos.
 
Senest er LLN Press bogstaveligt talt blevet flyvende.
- Vi har fået dispensation fra Trafik- og Byggestyrelsen, så vi må flyve med drone i byerne, og det giver mulighed for at lave luftfotos af f.eks. en virksomhed eller andet, fortæller Leif Christensen.
 
Nu kommer det gode vejr, og så er tiden inde til at få dronen op og få taget billeder fra en anden vinkel. Det kan f.eks. også være i forbindelse med et byggeri, hvor man ønsker at følge det fra luften eller fotos, hvis en ejendom skal sælges.
 
Inden Leif Christensen for snart 20 år siden etablerede LLN Press, var han fastansat på JydskeVestkysten i Vejen og lavede også tekster til Ugeavisen. Det gør han faktisk stadig:
 
- Jeg laver stadig en del for bl.a. Ugeavisen, men nogle tror fejlagtigt, at jeg kun arbejder der. Det er langt fra tilfældet. Jeg er ren freelance og har derfor tid til også at hjælpe andre med at blive synlige i de forskellige medier, og der er altid noget, der kan interessere andre.

 

 

Leif Christensen har i år drevet LLN Press i 20 år.

 

LLN Press
 
Indehaver: Leif Christensen
Telefon: 40 53 96 19
Adresse: Postboks 53, 6600 Vejen

Startet: 1. december 1996
Hjemmeside: www.LLN-Press.dk
Facebook: Søg efter LLN Press

Leif Christensen er kendt som manden, der er ude med kameraet – her til speedway i Holsted - men han er oprindelig uddannet som journalist.

 
 
LLN Press tilbyder (også):

  • Pressemeddelelser
  • Artikler
  • Fotos
  • Opdatering af hjemmesider
  • Nyhedsbreve
  • Profilaviser
  • Personaleblade
  • Dronefotos – også i byområder
  • Medarbejderfotos


 

 
 


 

 





 

 

  • Vi tilpasser teknologien til din virksomheds behov og ønsker og matcher de eksisterende forretningsgange.
  • Vi hjælper både medarbejdere og ledelsen med at bevare fokus og holde overblik vha. IT. 
  • Vi sætter fokus på mere samarbejde og videndeling internt (medarbejdere og ledelse) såvel eksternt (freelancere, konsulenter, samarbejdspartnere og kunder).









 

 
 
Din lokale IT-samarbejdspartner

Vi hjælper din virksomhed med at bruge teknologien, så I kan arbejde nemmere, smartere og mere effektivt. IT-systemer skal passe til jer - og ikke omvendt. Vi sikrer jer mest mulig fleksibilitet og mobilitet.
  • Sikkerhed (private cloud, server, firewall, backup)
  • Daglig drift af IT
  • Udvikler virksomheden vha. teknologi
 




 


Zispa
Ådalen 13
6600 Vejen
Tlf: 76131445
 
Du kan også finde os på:


Om Zispa
Grundlagt: 2012 - af Tom Frandsen, Johnni Sørensen og Frank Helbo Christensen

Antal faste medarbejdere: 6 + 3 kontraktansatte og flere freelancere
UdviklingVejen | Sdr. Tingvej 10 | 6630 Rødding | Tlf.: 73 84 85 00 | E-mail: info@udviklingvejen.dk